Bindslevs Grønne Kulturarv
Projekttype Helhedsplan
Projektudvikling
Projektering
Projektejere Bindslev Gl. Elværk
Areal ca. 8,5 ha
År 2024 - igangværende
Visionen
Helhedsplanen genskaber områdets oplevelsesrigdom ved at forbedre tilgængelighed, ophold og formidling. Langs åen skabes både store kig og nære naturoplevelser, mens de nordlige terræner danner afgrænsede rum med forskellige funktioner. Frugtlunden genetableres med tilhørende væksthus, naturlegepladsen omformes til et legelandskab, og Fælleden giver plads til fællesskab og aktiviteter med tilknyttet velkomsthus som mødested.Omkring Elværket etableres nye opholdszoner og tilgængelig adgang via en omdannet træbro, og en ny bygning nordøst for værket udvider museet med undervisning og eksperimentarium. Kunstnerboligen videreføres, mens kano- og kajakfaciliteter forbedres gennem nye overgange mellem å, kanal og sø.
Hele området bindes sammen af et stisystem, der kobler sig til by og regionale vandreruter, suppleret med primitive overnatningsmuligheder som shelters. Planen styrker samspillet mellem kulturarv, natur og rekreative aktiviteter og skaber rammer for både læring, leg og events.

ÅBNINGSTRÆKKET
Fælledhuset
Her er der rig mulighed for at finde ly, læ og hvile. Huset er et oplagt sted at mødes og gå ud fra. Et sted at starte sin tur rundt i området og komme tilbage til når sult og tørst trænger sig på. Fælledhuset er et sted at spise, snakke og få en pause og vil blive et besøgsmål for alle aldre.Fælledhuset ligger ideelt placeret på kanten af skråningen med udsigt til Det Gamle Elværk, som er hele omdrejningspunktet for området. Med kort afstand til p-pladsen og Fælleden er det både nemt at ankomme til og huset kan understøtte alskens rekreative formål, der måtte opstå i forbindelse med de nye faciliteter.




DELOMRÅDER


Elværket
Elværkets sammenbindes med dets omgivelser og gøre tilgængeligt. Forpladsen foran indgangen omdannes til et samlende opholds- og undervisningsområde, der forbinder det højt- og lavtliggende terræn via ramper og belægninger tilgængelige for alle.En ny træbro på vestsiden giver niveaufri adgang til udstillingerne, og bearbejdningen af udearealerne sikrer sammenhæng mellem de nye funktioner og den historiske bygning.
Desuden indpasses en ny formidlingsbygning på den eksisterende sokkel, nøje afstemt med omgivelserne. Projektet understøtter Elværkets formidling af el, vandkraft og bæredygtig energi og skaber et levende læringsmiljø i tæt samspil mellem landskab, arkitektur og historie.



Fælleden
Fælleden markerer ankomsten til området og byder besøgende velkommen i landskabet omkring Elværket.Fælleden er en græsklædt lysning i fredskoven. Her er plads til fællesskabet og området kan bruges til større arrangementer og aktiviteter som Sankthansaften, høstfest, spejder eller til krolf og boldspil. Det er en fleksibel tilgængelig flade som kan bruges alene eller i sammenhæng med aktiviteter i Madpakkehuset.







Legelandskab
Naturlegepladsen omdannes til et landskab hvor kunstige hatbakker og ny beplantning flettes sammen med det eksisterende terræn og skovbæltet mod nord og danner et landskab som inspirerer til leg, bevægelse og ophold.Her kan man lege ’med’ naturen, forstået på den måde at udfordringerne er terrænforskelle man kan løbe, rulle og kælke på, træer og pæle man kan klatre i og lejeredskaberne er pinde, kæppe, sten, sand, vand og blade eller måske endda insekter,
I centrum af området plantes en cirkulær miniskov af stynede piletræer, med et netværk af smalle, hævede gangstier af planker og tømmer. Legeskoven inviterer til leg og udforskning, til at blive væk og finde vej.
Dele at legepladsens elementer har reference til elværket – klatrepæle inspireret af elmaster, et legehus med rutsjebane udformet som et slankt gammelt transformatortårn, et leddyr af kabel ruller som man kan klatre igennem, under og over - men hele tiden med naturen i centrum.
På legepladsen etableres et overdækket område omkring en bålplads, så legepladsen kan bruges af børnehaven og skolen også når vejret er vådt og blæsende.


Frugtlunden
Frugtlunden er en større lysning i den eksisterende skov med gamle og historiske arter af æbletræer sat i rækker, området står med højt græs hvor kun nødvendige stier klippes eller trampes. Mod øst opsættes kvashegn som danner ryg mod landevejen.Midt i frugtlunden placeres et væksthus, som kan fungere som et klubhus for fællesskabet omkring frugttræerne og hvor der er mulighed for at byens borgere sammen kan drive et dyrkningsfællesskab. Her kan afholdes kurser og workshop med håndværk eller planter som udgangspunkt.
Midt i æblelunden i og omkring væksthuset er der plads til at opsætte mostpresser og presse både æbler fra frugtlunden og fra Bindslevs private haver



Stryget
Stryget er den omlagte strækning af åen hvor vandet løber hurtigt og vandstanden er lav. Det nye åløb med to markante sving, elværkskanalen og den stejle skråning mod syd danner tilsammen et markant og imponerende landskabsrum. Her kan man komme helt tæt på åen og samtidig opleve de lange kig på tværs at åens slyngninger og ud i det omkringliggende landskab. I den store sydvendte skråning integreres sidde- og opholdselementer af træ.
På tangen kan der etableres en scene til events, og i vandkanten en platform til udforskning af vandet og undervisning af skolebørn og børnehaver.

DESIGN OG SAMMENHÆNG
De elementer og materiale som tilføjes området er nøje afstemt efter det eksisterende og tilføjes efter princippet om at reparere og tilføje, fremfor at fjerne og erstatte.
Nye materiale vælges ud fra levetid, oprindelse, hvordan de patinerer og hvordan de driftes.
Nye materiale vælges ud fra levetid, oprindelse, hvordan de patinerer og hvordan de driftes.
“Brug”
- Brug de eksisterende materialer.
- Tag udgangspunkt i de eksisterende kvaliteter.
- Brug de eksisterende fællesskaber.
“Bevar”
- Bevar det, som fungerer.
- Bevar det, som har kvalitet og levetid.
- Bevar og forstærk stedets karakter.
“Forny”
- Forny hvor der mangler.
- Forny med materialer i god kvalitet.
- Nye funktioner, nye oplevelser.











