Anne Vium Skaarup - Haderslev Stift

Af Lise Vium

Når Anne Vium Skaarup arbejder med kirkegårde, er det med et skarpt blik for såvel skovl og rive, som for landskabet og evigheden. Anne ser det som sin vigtigste opgave at bidrage til, at der opstår et lykkeligt møde mellem den kulturarv kirkegården repræsenterer, den hverdag der skal fungere omkring kirken, og det samfund og de følelser der har brug for at blive rummet og udtrykt på en levende og dynamisk kirkegård.

Landskabsarkitekten fra Aarhus har arbejdet med kirkegårde i 15 år, og sætter stor pris på at være med til at forvalte en fælles arv, og på den stilfærdige omhu som arbejdet kræver.

Mesterlære

”Jeg har været kirkegårdskonsulent i Haderslev stift siden 2017. På mange måder har min indføring i dette område af Landskabsarkitekturen foregået som en slags mesterlære, idét Preben Skaarup som varetog stillingen før mig, er min far.

Vi arbejdede fagligt sammen i mange år, om såvel kirkegårde som andre projekttyper, og da han pludseligt blev alvorligt syg, var det naturligt at jeg i første omgang vikarierede for ham, og senere søgte (og fik) hans stilling.

Da jeg tog afgang fra Arkitektskolen i Aarhus (afdelingen for by og land), var det langt fra kirkegårdens skala jeg havde mit fokus. Det lå i den helt store skala med landskabsplanlægning, byplanlægning og events som fokus. Mit afgangsprojekt var f.eks. et forslag til etableringen af en Formel1 bane på Flyvestation Karup. Arbejdet med Kirkegårde ligger i en anden ende af faget, men trækker i høj grad på forståelsen for den store skala, da Kirken og Kirkegårdens placering i landskabet, altid er et vigtigt element i arbejdet med hvordan kirkegårdens indretning og udtryk skal udvikles.

Specialist med stor erfaring

Arbejdet med særligt Haderslevs, Fyns og Midt-og Kronjyllands kirkegårde udgør efterhånden en betragtelig del af mit faglige virke, og vores tegnestue har altid igangværende kirkegårdsprojekter på tegnebrættet. Derudover deltager vi aktivt i den løbende debat om kirkegårdens udvikling, og jeg har siden 2021 været en del af bestyrelsen for Foreningen for Kirkegårdskultur.

At vi arbejder så meget med området, har stor betydning for vores mulighed for at give kvalificerede vurderinger og rådgivning til de enkelte kirker, da vores erfaring er stor og altid aktuel.

Vi er dybt inde i de problemstillinger der er typiske for kirkegårdene i 2022, og kan ofte - for ikke at sige altid – trække på erfaringer fra lignende situationer i andre sogne. Hver kirkegård er unik, men udfordringerne er ikke altid unikke, og netop derfor oplever jeg ofte at vi kan være til stor hjælp for de gravere eller menighedsråd der henvender sig til os.

Netop det at hver kirkegård er unik, er også det der er med til at gøre arbejdet så spændende. Situationen er altid specifik for netop dét pågældende sted, og derfor vil løsningen også være det.

Er kirkegården inde i en periode, hvor der ganske hurtigt bliver flere og flere tomme gravsteder? Er der tilvækst i antallet af grave, men behov for en ny type af gravsteder? Er der behov for flere urnegrave i en struktur der er udlagt til kistegrave? Ønskes der et grønnere udtryk? Eller lavere driftsomkostninger? Er der behov for en større omlægning for at definere kirkegårdens rum, eller kan ganske små ændringer løse en given  problemstilling?

Hele det store spektrum af udfordringer er med til at gøre arbejdet med kirkegårde spændende og alsidigt. At det samtidigt er et enormt relevant arbejde med vores fælles kulturarv, gør det blot endnu mere spændende.

Kirkegårdenes udfordringer – nu og altid

Som kirkegårdskonsulenter og landskabsarkitekter er det en af vores vigtigste opgaver, at sikre at kirkegårdene udvikler sig i takt med samfundet. Når befolkningens forhold til kirken, til tro, til naturen, til hinanden og til fællesskabet ændrer sig, afspejler det sig i den måde vi ønsker at blive begravet, og ofte henvender menighedsråd sig til mig, fordi de mangler redskaber til at håndtere denne ændring indenfor kirkegården nuværende struktur.

Dette er en udfordring, som alle kirkegårde i Danmark i princippet står med.

Ændringerne i efterspørgslen skal efter min mening, i de fleste tilfælde, helst indarbejdes ved hjælpe af forandringer der indarbejdes løbende, og spiller sammen med den eksisterende struktur, så vi ikke skal omlægge alt og starte fra bunden for så at vente en lang årrække på at kirkegården er vokset til. Udviklingen skal starte allerede i morgen, når graveren skal anlægge den næste grav.

På den måde skriver et nyt kapitel i en kirkegårds udvikling sig ind i historien, på skuldrene af de forrige og forlænger en smuk historie, hvor kirkegårdens form bliver til som en løbende og evig tilpasning af det eksisterende. I nogle få tilfælde bliver en kirkegård til som et egentligt
landskabsarkitektonisk værk. Langt de fleste er blevet til over tid, og udviklingen af dem kan med fordel ske over tid. Der skal blottes sættes en klog og smuk retning på den udvikling.En anden udfordring, som varierer fra sted til sted, kan være dén, at de ansvarlige for kirkegårdens drift sidder lidt fast i en vanetænkning, som ikke er gunstig for hvordan kirkegården udvikler sig.

Det kan være nogle indgroede tanker om hvilken drift der er hensigtsmæssig eller særligt besværlig eller billigst. Eller det kan simpelt hen være vanens magt - ”Det har vi altid gjort” – som står i vejen for en positiv udvikling.

Vi ser nogle gange at inspirationen til hvordan kirkegården kan holdes, bliver hentet i en lige vel snæver ramme, som kunne være villahaven, havecenteret eller i bedste fald nabokirkegården.

Her kan vi hjælpe fordi vi, af gode grunde, har en større referenceramme at trække på. Vi kan inspirere såvel kirkens ansatte som menighedsrådene til at se tingene på en ny måde, og til at se tingene lidt mere ovenfra i et større perspektiv. Ofte kan det være svært at se objektivt på de sammenhænge man færdes i til dagligt, og man glemmer måske at iagttage hvad der er lige netop denne kirke og kirkegård særlige egenart som skal fremelskes.

Sarmarbejde – hinandens medspillere

Når man arbejder som vi gør, er det åbenlyst, at samarbejdet med gravere, kirkegårdsledere og menighedsråd er alfa og omega for at resultatet bliver godt.

De fagligheder vi hver især kommer med supplerer hinanden, og det er af stor vigtighed for en god proces, at alle fagligheder kommer i spil tidligt i processen, så udviklingen af kirkegården kommer på rette spor fra begyndelsen. Det er vigtigt at såvel gravere, kirkegårdsleder, menighedsråd og andre involverede har en fælles forståelse af hvilken kurs der bliver sat og er opmærksom på egen og andres rolle i processen.

Indimellem oplever vi, at en kirke er nået lidt for langt med et projekt, før de får kontaktet kirkegårdskonsulenten. Det kan føre til frustrationer, og i værste fald til at gode kræfter går tabt eller et dårligt resultat.

Når samspillet er godt, kommer kirkegårdskonsulenten tidligt i spil som en samarbejdspartner, der kan sikre kvaliteten i kirkegårdens udvikling. På den måde bliver rådgivningen ikke en ekstra omkostning, men en rettidig investering i, at de midler der sættes af til at udvikle og realisere bliver brugt bedst muligt og med en høj kvalitet som resultat.

Det direkte samarbejde med fagpersoner og menighedsråd, er faktisk noget af det jeg sætter allermest pris på som kirkegårdskonsulent. Vejen fra ide til handling er kort og mine dage på kirkegårdene er altid givende og inspirerende. Det er et stort privilegie som landskabsarkitekt at arbejde indenfor et område hvor det er gartnerens principper der gælder. Gartneren arbejder med sæsonerne og arbejder langsomt, med processer der tager år. Kigger, betragter, planter, beskærer, fælder og følger udviklingen af det værk som haven eller kirkegården kan være. Dette er i stor modsætning til de projekter vi laver i samarbejde med bygge- og anlægsbranchen, hvor vi som oftest skal levere et færdigt landskab, som i princippet skal være klar fra dag ét, og hvor vi ikke har mange muligheder for at følge projektet over tid og tage hånd om de forandringer der vil ske.

Der er en anden tidslighed i arbejdet med kirkegårde, end i det arbejde vi i øvrigt laver, og kirkegårdene skal tilbyde og rumme noget andet. Det at kirkegårdene giver plads til savn og sorg, tid og refleksion gør dem til noget helt unikt, og det er meningsfyldt t bidrage til at skabe rum der tager hånd om dét.

Grøn kirke – Grøn Kirkegård

Som noget nyt i denne sammenhæng står vi alle sammen for en række nye udfordringer, som vi skal forholde os til i alle livets aspekter – selv i døden. Det bæredygtige aspekt er blevet mere aktuelt en nogensinde før, og selvom det altid har ligget os på sinde som landskabsarkitekter, oplever vi at lysten og viljen til at inddrage biodiversitet, regnvandshåndtering og reducering af Co2-udledning som vigtige parametre for udformningen af vores omgivelser og dermed også udformningen af vores kirkegårde.

Vi glæder os faktisk over denne udfordring. selvfølgelig fordi vi gerne vil bidrage til at løse de kriser vi står overfor, men også fordi de løsninger der kaldes på, ofte vil medvirke til at vi vil få bedre kirkegårde ud af det.

De bæredygtige løsninger er ofte de smukke løsninger. Grus er ofte bedre end asfalt, græs er ofte smukkere end grus, og partier med langt græs med hjemmehørende blomster er ofte smukkere end klippet græs. Det hjemmehørende er ofte sundere og gror bedre end det eksotiske og vi kan ofte få smukkere steder ud af at håndtere regnvandet lokalt i stedet for at lede det i kloakken.

Omvendt - eller måske snarere derfor – er der heller ikke noget der taler for, at en bæredygtig kirkegård ser ud på én bestemt ”bæredygtig” måde. Det er stadig stedet, historien og brugen af kirkegården der skal definere hvordan den udformes. Det bæredygtige er blot en grundlæggende tankegang der spiller ind i udformningen og i særdeleshed i materialevalget og i driften.

Formet af hånd, ånd og landskab

I vores arbejde med at udvikle kirkegårde, forsøger vi at være såvel pragmatiske som visionære.

Pragmatikken kommer af sig selv. Kirkegården er til dels formet af gentagelser. Af handlinger som har gentaget og formet sig over 50, 200 eller 1000 år.  Der ligger en enormt fin fortælling i dette forhold, og efterhånden er der få offentligt tilgængelige rum, som bliver varetaget med så stor omhu.

Når man skal udvikle kirkegården, giver det sig selv at man er nødt til at have en forståelse og respekt for disse handlinger. Både dem der foregår ved begravelsen og dem der foregår i det daglige i form af den drift kirken foretager og de pårørendes besøg som sætter spor på gravene.

På skuldrene af den forståelse må der dog også være et mål for hvordan kirkegården skal udformes, som peger såvel tilbage som frem i tiden. Kirkens placering, omgivelser og historie skal forstås og respekteres, men det er samtidigt af stor vigtighed at vi tager vare om kirkegården på en måde, som sikrer at den bliver ved med at være et relevant fælles rum. Den skal være et åbent og imødekommende sted, som inviterer og giver plads til at alle kan føle sig velkomne. Både de der går med en sorg og de der nyder det kontemplative haverum som kirkegården er. Kirkegården er en levende arv som må udvikle sig i takt med at samfundet gør det, og på den måde afspejle dér hvor vi er nu.

Kirkegården skal på én gang rumme nutiden og nutidens menneske, og samtidigt bevare følelsen af tid og tyngde. Følelsen af at vi alle er en del af historien, og forståelsen af at der var nogen før os og at der kommer nogen efter, er en vigtig del af dét at komme på kirkegården.

At arbejde med den kulturarv de danske kirker og kirkegårde er, er et kæmpe privilegie, som jeg er dybt taknemmelig over at have som en del af mit arbejdsliv. Det forhold at kirkegårdene – i modsætning til megen anden kulturarv – ikke er fredede, gør arbejdet endnu mere interessant og relevant; Det er så vigtigt at vi tager løbende hånd om det vi er blevet givet”

Landskabstegnestue i Aarhus C

Ved siden af arbejdet som kirkegårdskonsulent driver Anne tegnestuen Skaarup Landskab i samarbejde med partneren Mogens Dueholm.

Tegnestuen rådgiver indenfor et bredt spektrum af opgaver inden for Landskabsarkitekturens fagområde. Byrum, parker, skoler, boligområder, klimatilpasning og kystsikring er eksempler på hvad tegnestuen har fokus på. Igennem de seneste år, har udviklingen af kystbyerne på den jyske vestkyst spillet en særlig rolle. Tegnestuen har blandt andet tegnet nye by- og landskabsrum i Løkken, Klitmøller, Lild Strand og i Nr. Vorupør, og som det seneste varetager Skaarup Landskab (i samarbejde med SLETH arkitekter) forskønnelsen af Blåvand Bymidte. Et projekt som Varde Kommune samarbejder med Real Dania om at realisere, for at løfte kvaliteten af byrummene og en vedblivende turisme i Blåvand.

”Ligegyldigt hvilken opgave vi tager fat på, er det tegnestuens målsætning at løse den på et højt landskabsarkitektonisk niveau - hele vejen fra idé til udførsel og inden for de økonomiske rammer, der er afstukket.
Som menneskehed har vi altid levet af og med naturen, og landskabsarkitekturhistorien er én lang stræben efter at interagere med naturen for at kunne iscenesætte den og nyde dens skønhed.

Vi forsøger at udvikle æstetiske, originale og funktionelle uderum, hvor alle sanser sættes i spil, fordi vi i bund og grund mener at smukke, sanselige, gennemtænkte uderum får mennesker og fællesskaber til at leve og trives.”